Bliv et ikon


Er du klar til din største og bedste sæson hidtil? FIFA 18 med Frostbite udvisker grænsen mellem den virtuelle og virkelige verden, og vækker heltene, holdene og atmosfæren fra hele verdens sport til live.


Forudbestil FIFA 18 Standard Edition i dag, og kom godt i gang med Cristiano Ronaldo på leje i 5 kampe i FUT, 5 luksus-jumboguldpakker (én hver uge i 5 uger) og 8 særudgaver af FUT-spilledragter!


FIFA 18 præsenterer den største gameplaynyskabelse i seriens historie: Real Player Motion Technology er et spritnyt animationssystem, der låser op for styrefølsomhed på et helt nyt niveau og uhyre virkelighedstro spillergengivelser – nu føles og bevæger Cristiano Ronaldo og de andre superstjerner sig præcist som på banen.

Ronaldos karakteristiske spurt, Sterlings unikke vendinger og Robbens særlige armbevægelser er alt sammen øjeblikkeligt genkendeligt i FIFA 18. For første gang nogensinde påvirker spillernes bevægelser, størrelse og øvrige fysiske karakteristika i den virkelige verden, hvordan de bevæger sig, så verdens bedste spillere føles endnu mere levende end før.

Nye driblemekanikker giver de bedste spillere mulighed for at vise deres opfindsomhed i 1 mod 1-situationer. Tag mere præcise berøringer, foretag skarpere vendinger, og sæt spillere af med eksplosive accelerationer.

Cristiano Ronaldo, der har vundet den største europæiske klubturnering to år i træk, afspejler nytænkningen i gameplayet i FIFA 18. Motion capture-optagelser af Ronaldos acceleration, løberytme, finter og skudteknik har hjulpet med at gøre gameplayet mere flydende, styrefølsomt og eksplosivt.







Intense Atmosfærer

Autentisk solposition, filmisk atmosfære, klassisk fodboldudstyr på sidelinjen, ting, der bliver smidt på banen, klub- og stadiumspecifikke bannere, kommentatorer, der tilpasser sig situationen, og løbende forværring af banens kvalitet under kamp gør tilsammen FIFA 18 til den mest medrivende fodboldoplevelse til dato. Hør autentiske tilråb, når du bygger et angreb op, få tilskuerne til at juble ved at score, og interagér sågar med fansene ved fejringer.


'The Journey' er Tilbage!

Alex Hunter er tilbage sammen med en stjernespækket rolleliste fyldt med interessante karakterer og fodboldstjerner. Fremtiden er lys, og hele verden snakker om Hunter ... men livet i fodboldverdenen er ikke altid retfærdigt.


Dramatiske Øjeblikke

Nye bevægelses- og afslutningsanimationer muliggør mere flydende skud og hovedstød, hvilket øger sandsynligheden for dramatiske supermål, mens nye styringsmuligheder for indlæg åbner op for at slå mange forskellige slags bolde ind i feltet. Indlæg mod for- eller bagstolpen giver dig mulighed for at ramme den angriber, som du vil, med stor præcision.


Autentiske Spillestile

Med alt fra tiki-taka til højt pres får spillere gennem Holdspillestile mulighed for at bruge nogle af de mest velkendte fodboldtaktikker i FIFA 18. Ny Spillerpositionering giver dig flere mulighed for at læse spillet, mens forbedrede taktiske værktøjer giver spillere flere valg i form af offensive løb og flere spilmuligheder.