• 1

    Firmaprofil

    Velkommen til Playgames.dk!
    Vi er en del af et netværk som brænder for spil og det at spille dem! Alle i vores lille familie af gamere lever og ånder for universet, og flere af os har været med helt fra starten, da der var noget der hed Commodore 64. Vi har sammenlagt mere end 50 års erfaring inden for spil, og har slidt controllere og mus i bund på så godt som alle tidens platforme & konsoller.

    Hvad? 
    Vi tilbyder digital distribution af spilnøgler (CD keys) til PC og enkelte konsoller, i et simpelt format der gør at alle kan være med. Ingen bøvl med fysiske produkter, som kan have lange leveringstider eller forsvinde i posten! Alt leveres hurtigt og direkte til dig, lige så snart dit køb er foretaget i vores shop!

    Vores vision/mission 

    Vi leverer digitale konsol- og PC-spil til dig 24/7 hele året rundt, hurtigt og professionelt. Vi har de sidste nye spil og masser af tilbud, så der er ingen fare for at du ikke får stillet din digitale sult.

    Aldrig hørt om os? 

    Vi blev i 2014 interviewet af Eurogamer.dk, hvor vi fortalte lidt mere om Playgames.dk.
  • 2

    Sælger I fysiske spil?

    Nej, vi fokuserer kun på digitale produkter. Men det gør kun det hele meget lettere for dig! Og, hey, ingen ventetid!
  • 3

    Kan jeg købe spil til konsoller, såsom PS4 og Xbox One?

    Vi har et meget begrænset udvalg af Xbox One-titler, og arbejder fortsat på at få PS4-produkter i vores sortiment.
  • 4

    Er det her lovligt?

    Jep! Vi er officiel distributør hos flere af de forskellige udgivere, og får spillene direkte igennem dem. Derfor kan du handle roligt og sikkert, velvidende at dit produkt er lovligt og reelt anskaffet.
  • 5

    Har jeres kundecenter åbent 24/7?

    Stort set alle hverdage, samt weekender og helligdage. Vi besvarer alle e-mails inden for kort tid, dog kan der forekomme op til 24 timers ventetid i perioder med høj travlhed.
  • 6

    Koster det noget at oprette sig?

    Nej, slet ikke! Det er absolut gratis at oprette sig på Playgames.dk.
  • 7

    Kan jeg give min produktkode til en ven?

    Jep! Når du køber et spil hos Playgames.dk, så er produktet ikke bundet til dig på nogen måde. Du får blot en produktnøgle - også kaldet en kode - af os, som du selvfølgelig selv vælger hvordan du vil bruge.
  • 8

    Er der gyldighedsdato på produkterne?

    Nej. Det er helt op til dig selv om du vil aktivere din kode med det samme, give det som en gave til jul, eller begrave det i en tidskapsel der skal åbnes 25 år fra nu.
  • 9

    De forskellige software-platforme

    På Playgames.dk er der mulighed for at købe en bred vifte af spil, fordelt over flere forskellige udbydere (platforme).
    Herunder finder du de mest populære platforme:

    Steam-keys købt hos Playgames.dk skal indløses i Steam. Steam er en spilplatform udviklet af firmaet Valve, der giver dig mulighed for at købe spil i deres egen butik, og samtidig at holde styr på dem i et form for bibliotek. På Steam kan du finde spil fra både Valve selv, samt utallige andre udviklere. Steam giver dig samtidig mulighed for at spille sammen med andre, og tilbyder et overlay der gør dig i stand til at tale med dine venner direkte i spillet.

    Origin-keys købt hos Playgames.dk skal indløses i Origin. Origin er en spilplatform fra Electronic Arts, der giver dig mulighed for at købe spil, og samtidig at holde styr på dem i et form for bibliotek. På Origin kan du finde næsten alle spil udgivet eller udviklet af Electronic Arts. Origin giver dig også mulighed for at spille sammen med andre, og det smarte overlay gør dig i stand til at tale med dine venner uden at skulle gå ud af spillet.

    Uplay-spil købt hos Playgames.dk skal indløses via Ubisofts portal til aktivering af spil, der giver adgang til at downloade spillet via Uplay. Uplay er en spilplatform fra Ubisoft, der giver dig mulighed for at købe spil, og samtidig få lidt styr på dem i et bibliotek. På Uplay kan du finde spil fra både Ubisoft selv, samt et par andre udviklere. Uplay giver dig også mulighed for at spille sammen med andre, og gør dig i stand til at tale med dine venner uden at afbryde dit spil.

    Blizzard Battle.Net-keys købt hos Playgames.dk skal indløses i Blizzard Battle.Net. Blizzard Battle.Net er et program fra firmaet Blizzard, der fungerer som samlingspunkt for dine købte Blizzard-spil, og giver dig nem adgang til at starte dem op. Blizzard Battle.Net er integreret i de fleste Blizzard-spil, og gør dig i stand til at spille med andre, og tale med dine venner.